Beboerforeningens dagbog 2008

Torben Johansen
Indlæg: 41
Tilmeldt: ons 13. dec 2006
Geografisk sted: T

Beboerforeningens dagbog 2008

Indlægaf Torben Johansen » ons 2. apr 2008

Beboerforeningens Protokol.

Beboerforeningen Tåsingegade, Langelandsgade, Randersvej.


2008

Torben Johansen er protokolfører for 2008.

Beboerforeningens medlemsliste.
Ud over bestyrelsen er der pr 1. januar 2008 følgende faste medlemmer:
Hanne Jensen, Langelandsgade 206, st. tv.
Torben Johansen, Tåsingegade 14, 2-2

Opgaver.
Ved lejlighed rense grillkummerne, tømme askebægrene m.m.
Give terrassemøblerne en gang overfladebehandling hvert efterår.
Rense omkring de nye træer.
Luge blomsterbedene.
Rense fortovene for ukrudt.
Fjerne papir og andet affald som folk "taber".
Hjælpe med containerne - specielt hvis der problemer på grund af vintervejr, strejke eller andet.
Afslapning på terrassen!
!

Mødetidspunkt.
Vi vedtog at mødes den sidste lørdag i månederne april til september kl. 10.00 - hvis vejret er ordentligt!
Fra juli ændrer vi mødetidspunktet. fremover: Sidste søndag i sommermånederne kl 13.00

Lørdag 26. april.
Inge og Torben mødtes kl. 10.00, vejret var meget fint. Hanne var ikke helt rask, hun regner med at være med næste gang.
Vi fik renset bedene for ukrudt og klargjort terrassen med grillredskaber mm. Vi arbejdede en god times tid hvilket var nok til at pynte godt på området. Græsset i krokusbedene er usædvanligt højt i år. Måske skal vi ud at rive græs sammen, når bedene bliver slået.

Tirsdag 20. maj.
Torben rev græs sammen - 7 helt fyldte plasticsække!! Græsset blev kørt på genbrugsstation.

Lørdag 31. maj.
Efter aftale med Gårdlaugets nye formand, Kirsten Pedersen, havde vi aftalt at mødes kl 11.00. Et mødetidspunkt vi fortsætter med.
Inge og Torben var først på pladsen. Det var dårligt arbejdsvejr - meget varmt og stille. Vi gik dog igang med at rense bede. Vi slap for at rense omkring de nye træer, da beboerne fra Langelandsgade 212 havde været så venlige at fylde jord omkring træerne. Torben rensede trekanten ved Tåsingegade, her er altid en del affald!!
Kirsten og Inge rensede bede, Torben rengjorde grillpladsen og vandede den kaprifolium, som er plantet ved det stedsegrønne træ. Vi skiltes kl. 12,30.

Lørdag 28. juni.
Kirsten, Hanne, Inge og Torben mødtes. Vi fik renset bede og gjort grillpladsen præsentabel. Brugerne er nu meget flinke til at holde pladsen pæn.
Vi blev enige om at mødes søndag eftermiddag kl. 13.00 fremover.


Søndag 27. juli.
Inge og Torben mødtes kl. 13.00 på terrassen. Det var ikke arbejdsvejr - godt 30 grader varmt.
Vi fik dog ordnet terrassen og renset et par af de store bede. Inge tog sig af bedet over garagerne og jeg gik i krig med trekanten. Der var en hel del snerler i en del af hækken. Jeg fik fyldt to plasticposer med ukrudt mest snerler

Søndag 31. august.
Kirsten, Inge og Torben mødtes på terrassen i strålende sommervejr. Torben rensede terrassemøbler og de to grillkummer; men der er ikke meget vedligeholdelse. Det er dejligt, at der bliver passet godt på terrassen. Vi klippede langs containerstien og rundt om bedet ved Tåsingegade/Randersvej. Inge gav bedet over garagerne en overhaling og trekanten blev også renset. Næste gang skal terrassemøblerne have deres årlige opfriskning.

Søndag 21. september.
Vi, Kirsten, Inge og Torben, fremrykkede årets sidste arbejdsdag en uge på grund af det flotte "malevejr". Vi mødtes kl. 13.00. Begyndte med en grundig afvaskning af træværket og en grundig rengøring af grillristene. Kort efter kunne vi begynde at male. Efter en god times koncentreret arbejde var alt malet. Derefter købte vi pizzaer og satte os til bords midt på plænen. Da kl. var 15.30 hævede vi mødet og sendte Beboerforeningen i vinterdvale. Det har været et udmærket år for foreningen. Stadig lidt sært, at der ikke er nogen af karreens beboere, som har lyst til at deltage.

Tilbage til "Årsberetninger 2006 - 2015"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst