Ordinær generalforsamling 2010

Inge Nissen
Indlæg: 2
Tilmeldt: ons 13. dec 2006
Geografisk sted: T

Ordinær generalforsamling 2010

Indlægaf Inge Nissen » ons 14. apr 2010

Referat af ordinær generalforsamling 25. marts 2010

Følgende deltog i generalforsamlingen:

Tåsingegade 14: Kirsten Pedersen, Bo Gosmer (ejerforeningsformand) Torben Johansen
Tåsingegade 22: Inge Nissen, Merete og Tage Jacobsen (ejerforeningsformand)
Langelandsgade 206: Kresten Damgaard (ejer), Hanne Jensen og Sverrir Ørn Gunnarsson
Langelandsgade 208: Lisbeth Jensen (repræsentant for ejerforeningsformand)
Langelandsgade 220: Anders Gilling (ejerforeningsformand)

I alt 11 deltagere, d.v.s. i alt var 5 opgange ud af 27 repræsenteret.

Dagsorden:

1. Valg af ordstyrer og referent
2. Godkendelse af referat fra sidste års generalforsamling.
3. Formanden aflægger beretning
4. Kassereren aflægger beretning
5. Indkomne forslag
6. Fastsættelse af kontingent
7. Valg af bestyrelse. Alle er på valg.
8. Valg af revisor
9. Eventuelt

Dagsordenens punkt 1

Efter at Kirsten havde budt velkommen blev Kresten valgt til ordstyrer og Inge til referent. Det blev konstateret, at der var indkaldt til generalforsamling med varsel i henhold til vedtægterne. Indkaldelsen var udsendt til ejer/ejerforeningsformand i 2 eksemplarer, heraf 1 eksemplar til ophængning i opgangen.

Dagsordenens punkt 2
Der var ingen bemærkninger til referatet fra sidste år

Dagsordenens punkt 3
Formandens beretning for 2009.

Til at begynde med vil jeg som formand i Gaardlauget sige Tak for året, der er gået.

Affaldshåndtering.
Jeg vil igen i år gøre opmærksom på at I skal huske at binde knude på affaldsposerne inden I kommer affaldet i containeren, og smid det i jeres egen container (opganges nr. står på containerens låg).
Hvis I har problemer med affaldstømningen er det ikke Gaardlaugbestyrelsens ansvar, men hver opgang har ansvar for eget affald. Og når der er overfyldte containere, fyld da affaldet i en stor affaldssæk og bind et sækkemærke på. Så vil skraldemændene tage affaldet med, selvom det står ved siden af containerne. Der kan købes sækkemærker til 20 kr. stykket nede ved Borgerservice i midtbyen.

Anlægsgartneren.
Vores gode samarbejde med anlægsgartneren Jørgen Rasmussen fortsætter. Hans folk laver et rigtigt godt stykke arbejde i fællesarealet, og får det hele til at se flot ud. I har sikkert bemærket at vi har fået sat et par fuglehuse op rundt omkring, så må vi se om der kommer beboere.

Alles ansvar.
Alle der bor i Gaardlaugets område har et ansvar for at få Gaardlauget til at fungere, så der stadig ser flot ud i fællesarealet. Støt op om bestyrelsen, så det ikke kun ligger på meget få hænder. Jeg vil opfordre alle til at hjælpe med at holde fællesområdet flot.

April til september - beboerforeningen.
Ud over anlægsgartnerens arbejde udfører beboerforeningen et stykke arbejde for fællesskabet. Alle er velkomne til at komme ned på plænen den sidste søndag kl. 13.00 i månederne april til september. Vi arbejder - afslappet - et par timer. Det er både hyggeligt og nyttigt.

Kirsten Pedersen (Marts 2010)

Beretningen blev godkendt.

Dagsordenens punkt 4
Regnskabet, der var udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen, blev gennemgået, og godkendt. Regnskabet balancerede med kun et lille overskud at overføre til 2010.

Dagsordenens punkt 5
Der var ikke indgået nogen forslag

Dagsordenens punkt 6
Budgettet blev gennemgået og der var enighed om at hæve kontingentet for 2010 til 3.500 kr. så der er råd til at holde fællesanlægget i pæn stand.

Dagsordenens punkt 7
Kirsten Pedersen, der har været formand de 2 sidste år ønskede ikke at fortsætte i bestyrelsen, men ville gerne fremover give en hånd med det praktiske arbejde f.eks. i forbindelse med pakning og udsendelse af breve med f.eks. referater m.v. Ørn og Inge var villig til genvalg. Som 3. bestyrelsesmedlem blev Tage Jacobsen valgt. Tage bor i Vejle, men ejer en lejlighed i Tåsingegade 14.

Dagsordenens punkt 8
Kresten Damgaard var villig til genvalg som revisor.

Dagsordenens punkt 9
Eventuelt
Der blev undervejs talt meget om problemerne med affald. Nogle beboere ved åbenbart ikke at hver opgang har en affaldscontainer, som opgangen betaler for og bruger bare en anden. Og nogle beboere anbringer store papkasser ved siden af papcontainerne i stedet for at rive kasserne i stykker så de kan gå i containerne. Der er også flere steder problemer med Storskrald, som bare henstilles ved siden af affaldscontainerne. Man skal i stedet tage kontakt til www.AffaldVarme.dk for at bestille afhentning af affaldet (eller tlf. 8744 1144).

Beboerforeningen fortsætter. Vi mødes den sidste søndag i månederne fra april til september kl.13.00. Første gang bliver søndag den 25. april. Vi luger og klipper og rydder op i fællesarealet - alle er velkomne.

Generalforsamlingen sluttede kl. 20.15. Tak til Kirsten for 2 års bestyrelses- og formandsarbejde.

Århus 27. marts 2010

Kresten Damgaard Ordstyrer
Inge Nissen Referent

Tilbage til "Beretninger og referater 2010 -"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst