Beboerforeningens dagbog 2017

Torben Johansen
Indlæg: 41
Tilmeldt: ons 13. dec 2006
Geografisk sted: T

Beboerforeningens dagbog 2017

Indlægaf Torben Johansen » lør 24. sep 2016

Beboerforeningens Protokol.
Beboerforeningen Tåsingegade, Langelandsgade, Randersvej.

2017

Torben Johansen er protokolfører for 2017.

Beboerforeningens medlemsliste.
Ud over Melvin og Kresten fra Gaardlaugets bestyrelse er der pr 1. januar 2017 følgende faste medlemmer:
Inge Nissen, Tåsingegade 22, st. tv.
Torben Johansen, Tåsingegade 14, 2-2

Opgaver:
Ved lejlighed rense grillkummerne, tømme askebægrene m.m.
Give terrassemøblerne en gang overfladebehandling hvert efterår.
Rense omkring de nye træer.
Fylde vandbeholderne under hængeblodbøgen på trekanten.
Luge blomsterbedene.
Rense fortovene for ukrudt.
Fjerne papir og andet affald som folk "taber".
Afslapning på terrassen!

Mødetidspunkt:
Sidste lørdag i sommermånederne april til september kl. 11.00 - hvis vejret er ordentligt!
Alle beboere i karreen er meget velkomne.

Lørdag 29. april.
Inge og Torben mødtes på terrassen i overskyet og koldt vejr. Heldigvis havde DanJords gartner lige været området igennem, så der var ikke meget havearbejde til os.
Vi fejede og rensede terrassen og satte sedler med ordensregler på bordene. De nye griller ser godt ud og de vil blive en stor forbedring af terrassen. Vi har fået udskiftet fire planker i bordene og rettet belægningen op, så vi er klar til en ny sæson.
Det var jo ikke nødvendigt at vande den lille hængeblodbøg på trekanten; men vi fik planlagt hvordan vi skal klare det fremover. Vi rensede bedet ved trekanten og lukkede mødet.

Søndag 21. maj.
Inge og Torben mødtes i fint sommervejr på terrassen. Igen var vi heldige med at DanJords gartner netop havde givet fællesområdet en ordentlig tur, så vi kunne koncentrere os om terrassen og hængeblodbøgen.
De nye griller er taget i brug. De ser ud til at fungere helt som ønsket. Vi tømte zinkspanden og to meget fulde askebægre. Det ville være rart hvis terrassens brugere var lidt mere flinke til at tømme askebægrene ned i zinkspanden og til at tømme zinkspanden inden den bliver alt for fuld.
Vi fil fyldt de to vandsække, som er anbragt ved hængeblodbøgen. De kan tage 140 L tilsammen. Træet skal have ganske meget vand de næste to år, så vi har fået et fast punkt på dagsordenen.

Lørdag 24. juni.
6. juni havde Inge og Torben vandet blodbøgen og fyldt de to vandsække og vandet nogle af blomsterne omkring garagen.
Inge og Torben mødtes i fint arbejdsvejr! Vi rensede de to griller og tømte askebægrene. Det ene askebæger var delvis ødelagt. Det så ud som om det havde været placeret på en af grillerne. Der er slået en stor flis af en af bænkene. Vi vil gerne henstille til alle at man behandler terrassen ordentligt og passer på tingene. Husk også at tømme askebægrene og zinkspanden når det er tiltrængt.
Vi gav hængeblodbøgen en ordentlig omgang vand. Mens bøgen fik vand fjernede vi en del lavthængende grene omkring stien. Vi fyldte tre store plasticsække.

Lørdag 29. juli.
Inge og Torben mødtes på terrassen. Vejret var ustadigt og det begyndte da også at dryppe da vi var færdige med at rense askebægre, tømme zinkspanden og rydde lidt op på terrassen. Vi gav hængeblodbøgen på terkanten en ordentlig omgang vand. Ud over vores vanding har træet da fået en god del vand fra oven. Inge lugede et par af blomsterbedene inden vi hævede mødet og fortrak inden døre.

Fredag 25. august.
Inge og Torben mødtes på terrassen i højt, flot sommervejr. Vi rensede askebægre og terrasse, hvilket er hurtigt gjort med de nye griller. Derefter klippede vi containerstien fri for nedhængende grene ud for Randersvej 5, 7 og 9. Vi fyldte 2 store affaldssække. Vi sluttede med at fjerne ca 10 små ahorntræer fra hækken omkring trekanten ved Tåsingegade og fjerne affald under hækken.
Vi fik besøg af Kresten og Melvin fra bestyrelsen. Vi afholdt et kort bestyrelsesmøde, hvor vi bl.a. snakkede om rekruttering af nye medlemmer til bestyrelsen. Både Kresten og Melvin er på vej væk fra området.
Vi sluttede med at besøge Jerry´s Pizzaria for at indtage et udmærket måltid.

Fredag 29. september.
Et par dage tidligere havde Torben fjernet alle løsdelene, slebet og vasket møblerne og renset grillerne.
Inge og Torben mødtes kl. 14.00 i ganske pænt vejr. Vi påførte møblerne et pænt lag træbeskyttelse - vi var så heldige at vi præcist kunne tømme en dunk, som var flere år gammel. Inge rensede et par bede og fjernede nogle af de største klumper græs. Efter 1½ times arbejde pakkede vi sammen, rensede penslerne og gik over til Jerry´s. Vi fik lidt at styrke os på og erklærede derefter Beboerforeningens sæson 2017 for afsluttet.

Tilbage til "Årsberetninger 2016 -"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst