Ekstraordinær generalforsamling 2003

Torben Johansen
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 13. dec 2006
Geografisk sted: T

Ekstraordinær generalforsamling 2003

Indlægaf Torben Johansen » ons 2. apr 2008

Indkaldelse og referat.

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 2003.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Gårdlauget Tåsingegade, Randersvej, Langelandsgade.

Onsdag 20. august 2003 kl. 19.00

Mødested: Tåsingegade 14, opholdsstuen i kælderen.

DAGSORDEN:


1. Valg af ordstyrer og referent.
2. Bestyrelsen orienterer.
3. Bestyrelsen foreslår, at Gårdlauget tilplanter skråningerne op mod garagerne. (Se nedenfor).
4. Indkomne forslag.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest onsdag 6. august 2003.
Forslag sendes til: Torben Johansen, Tåsingegade 14, 2-2, 8200 Århus C
Indkomne forslag vil blive sendt ud, så de er medlemmerne i hænde senest onsdag 13. august.
5. Eventuelt.

Punkt 3.

Bestvrelsen foreslår, at skråningerne (højen) tilplantes efter følgende retningslinier:

1. Der etableres et bed med prydbuske omkring garagetagene. Bunden af bedet dækkes med flis, og der plantes: Rododendron, syrener og lignende blomster/buske. Bedet skal være pænt at se på hele sommeren. Midt i beplantningen laves en åbning ud mod haven.
Pris: ca kr. 5.000,00 inel. moms.
2. Op ad skråningerne plantes et antal træer (6 - 8) af forskellig type. Forslag: frugttræer (morel, æble), stedsegrønne (ikke hurtigt voksende), hasselbuske, en blodbøg eller ??

Pris: ca kr. 5.000,00 incl. moms. Denne pris er beregnet ud fra 6 - 8 træer.

Det er tanken både at få noget pænt at se på hele året og at få et anlæg, som kan tiltrække fugle. Skulle der oven i købet blive lidt "udbytte" i form af frugt eller bær, er det da også udmærket.

Hele anlægget skal kræve minimal pasning, formentlig kun en årlig trimning af træer og buske. Dette skal aftales nærmere med vores anlægsgartner.

Til financiering af projektet foreslår vi en ekstraordinær indbetaling på kr. 500,00 pr medlem.
Vi håber på et godt fremmøde til generalforsamlingen, så vi kan få en god debat om fællesarealernes fremtidige udseende.

Vi byder på en forfriskning undervejs.

Vel mødt til ekstraordinær generalforsamling 20. august 2003.

Med venlig hilsen Bestyrelsen (16. juli 2003)


Referat af ekstraordinær generalforsamling

i GÅRDLAUGET TÅSINGEGADE, LANGELANDSGADE OG RANDERSVEJ onsdag den 20. august 2003.


Dagsorden:
1. Valg af ordstyrer og referent
2. Bestyrelsen orienterer
3. Bestyrelsen foreslår at Gårdlauget tilplanter skråningerne op mod garagerne
4. Indkomne forslag
5. Eventuelt

Tilstede var:

Kresten Damngaard, Langelandsgade 206
Lisbeth Jensen, Langelandsgade 208
Solveig Hedager, Randersvej 17
Bent Johnsen, Randersvej 9
Henrik Langkjær, Tåsingegade 4
Torben Johansen, Tåsingegade 14
Inge Nissen, Tåsingegade 22

Fra Randersvej 11 og Randersvej 13 var der skriftligt tilkendegivet, at de kunne tilslutte sig hhv gav fuld opbakning til bestyrelsens forslag om tilplantning af skråningerne.

1) Torben Johansen bød velkommen, Kresten Damgaard påtog sig hvervet som ordstyrer og konstaterede at den ekstraordinære generalforsamling var indkaldt i henhold til vedtægterne. Inge Nissen påtog sig at skrive referat.

2) Torben orienterede om baggrunden for forslaget om fældning af træer og beplantning af skråningerne.

3) Anlægsgartnerens forslag blev diskuteret og rettet.
Det blev vedtaget, at mirabelletræet på højen og birketræet ud for Tåsingegade 12 bevares, og at øvrige træer på højen fjernes (nogle er allerede fjernet). Der plantes en rødtjørn i plænen ud for Tåsingegade 16. På højen plantes 5 frugttræer. Rundt om garagetaget på toppen af højen plantes forskellige prydbuske. Desuden plantes lidt i bedet/afsatsen i hjørnet Tåsingegade/Randersvej.
Torben tager kontakt til anlægsgartneren og arbejdet iværksættes eftersommer/efterår.
Vi diskuterede desuden en udbygning af terrassen midt i græsplanen. Anlægsgartneren har efterfølgende foreslået at terrassen udvides med 2 cementrør fyldt med sand, der kan anvendes til grill eller engangsgrill.
Udgifterne bliver ca. 500 kr. pr opgang. Indbetalingskort udsendes sammen med referat.

4) Der var ikke indkommet nogen forslag.

5) Under eventuelt talte vi om problemet med at borde og stole efterlades rundt om i græsset, dels ser det ikke særlig pænt ud, dels giver det problemer når græsset skal slås, derfor en opfordring til at sætte borde og stole tilbage på terasse/fliser efter brug og at fjerne engangsgrill snarest muligt. Efterlad heller ikke sten eller lignende i græsset.

Referent Inge Nissen 23.08.2003

Tilbage til "Beretninger og referater 2000 - 2009"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst