Beboerforeningens dagbog 2011

Torben Johansen
Indlæg: 44
Tilmeldt: ons 13. dec 2006
Geografisk sted: T

Beboerforeningens dagbog 2011

Indlægaf Torben Johansen » lør 26. mar 2011

Beboerforeningens Protokol.

Beboerforeningen Tåsingegade, Langelandsgade, Randersvej.

2011

Torben Johansen er protokolfører for 2011.

Beboerforeningens medlemsliste.
Ud over bestyrelsen er der pr 1. januar 2011 følgende faste medlemmer:
Hanne Jensen, Langelandsgade 206, st. tv.
Kirsten Pedersen, Tåsingegade 14, 2-4
Torben Johansen, Tåsingegade 14, 2-2

Opgaver.
Ved lejlighed rense grillkummerne, tømme askebægrene m.m.
Give terrassemøblerne en gang overfladebehandling hvert efterår.
Rense omkring de nye træer.
Luge blomsterbedene.
Rense fortovene for ukrudt.
Fjerne papir og andet affald som folk "taber".
Hjælpe med containerne - specielt hvis der problemer på grund af vintervejr, strejke eller andet.
Afslapning på terrassen!

Mødetidspunkt.
Sidste søndag i sommermånederne april til september kl 11.00 - hvis vejret er ordentligt!

Søndag 24. april.
Inge og Torben mødtes kl. 11.00 på terrassen. Vi fik givet blomsterbedene en god overhaling og renset under plænens træer. Inge har forsynet det lille terrassebord med et par opslag dels om brug af terrassen og dels om Beboerforeningen.

Søndag 5. juni.
Inge, Melvin og Torben mødtes på terrassen. Det var for varmt til at være "arbejdsvejr" og heldigvis har Gaardlaugets gartner Jørgen Rasmussen begyndt at pleje fællesarealerne efter en ny rutine. Han ordner de forskellige opgaver løbende i stedet for at samle det hele til en enkelt gang. Vi kunne derfor nøjes med lidt lugearbejde og rensning af hækken ud til Tåsingegade. Vi fik dog også lempet en død mågeunge i en affaldscontainer.

Søndag 3. juli.
Inge og Torben mødtes på terrassen. Det lille fremmøde gjorde, at vi måtte prioritere opgaverne.
Terrassen fik en mindre overhaling. Heldigvis rydder næsten alle brugere af terrassen pænt op efter sig. Containerstien ved Randersvej trængte voldsomt til en omgang. Vi fjernede grene og planter, som groede ud over stien. Vi fik fyldt tre store affaldssække.
Torben samlede affald fra trekanten ud mod Tåsingegade. Mærkeligt, at så mange folk bare smider affald fra sig, når de færdes i det fri!

Søndag 31. juli.
Inge og Torben mødtes på terrassen. Vi ordnede terrassen og rensede bedene.

Søndag 27. august.
Inge og Torben mødtes på terrassen. Garagetaget og containerstien ud for Randersvej 9 var fyldt med nedfaldne mirabeller. Vi fjernede tre store sække med mirabeller. Lidt rensning af bedene blev det også til.
Sidste arbejdsdag i år for beboerforreningen vil bestå af maling af terrassemøblerne, rensning og opmagasinering af grillriste, askebægre mm og afsluttende spisning på restaurant Jerry.

Torsdag 29. september.
Inge og Torben mødtes på terrassen i strålende vejr. Dagens opgave var at male møblerne. Torben havde renset grilriste, askebægre mm og pakket sagerne ned. Torben havde også givet møblerne en gang grundrens. Vi brugte en time på maleprojektet. Vores terrassemøbler ser nu igen rigtig godt ud.
Vi sluttede sæsonen med et besøg på Jerrys restaurant. Efter et fint måltid takkede vi hinanden for en udmærket sæson!

Tilbage til "Årsberetninger 2006 - 2015"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster